7 mono lydinstallationer + 1 stereo lydinstallation
Kunstnerisk udvikling, komposition og lyddesign
——-
Faget interaktionsdesign kredser omkring menneskers interaktion med designobjekter. Faget varer 6 uger og kulminerer i en eksamen, hvor man som studerende har 3 uger til at producere et interaktivt lydprodukt. Jeg producerede her en alternativ sequencer, som jeg valgte at kalde Patch-Seq.
Seqeunceren består af to dele. Den første del er en gate sequencer som fungerer vha. en magnet hall sensor. Hver gang en magnet passerer over sensoren, sender den et gate signal. Ved at variere hastigheden man drejer, samt placeringen af magneterne, kan man få forskellige gatemønstre.
Den anden del er patch panelet, som styrer sequencerens toneværdier. Hvis ingen kabler er sat i, vil melodien bevæge sig som vist i billedet herunder. Hvert step svarer til et skalatrin.
Hvis man indsætter patchkabler, kan man styre hvor signalet ryger hen, og på den måde skabe komplekse melodier. Dette kan ses på billedet til højre.
Patch-Se1 er bygget op omkring en Arduino mega, og kredsløbsdesignet kan ses på billedet til højre.
Det øverste viser kredsløbet for LED’erne, det nederste viser kredsløbet for magnet sensoren, og det midterste viser det mest interessante, nemlig kredsløbet for Jackstikkene. Hvert Jack input er forbundet til både et input og et output på arduinoen. På outputtet er der sat en diode, hvilket sikrer at outputsiden ikke stjæler spænding fra inputsiden. Desuden er der på inputsiden sat en pulldown resistor, for at stabilisere inputtet.
Nedenunder ses et udsnit af koden fra projektet. Koden er relativ simpel, og kredser omkring to “for loops”. Disse er begge under funktionen “checkNextStep”, som kaldes hver gang magnetsensoren får et input. Funktionen starter med at tænde for outputtet på det nutidige step. Det første for loop gennemgår så en for en alle inputs, og tjekker hvor vidt de modtager et signal fra det nutidige step. Hvis det gør, så bliver dette skrevet ind i et boolean array. Det næste for loop gennemgår dette boolean array, og udregner derved hvad det næste step er. Til sidst kalder den så funktionen output, som sender en seriel besked til Max4Live.
void checkNextStep(){
digitalWrite(currentStepOutPin, HIGH);
for (int i = 1; i < 17; i++){
checkStep = i + 37;
if (checkStep != currentStepInPin && digitalRead(checkStep) == HIGH){
stepStatus[i] = true;
}
}
for (int j = 1; j < 17; j++){
if(stepStatus[j] == true) {
nextStep = j;
}
}
if (nextStep == 0) {
nextStep = currentStep;
}
nextStepLed = nextStep - 1;
digitalWrite(currentStepOutPin, LOW);
output();
}
void output() {
digitalWrite(ledPins[nextStepLed], HIGH);
Serial.write(nextStep);
delay(200);
digitalWrite(ledPins[nextStepLed], LOW);
//Set new value for currentstep
currentStep = nextStep + 1;
//Check for end
if (currentStep == 17) {
currentStep = currentStep - 16;
}
//Set pin values
currentStepInPin = currentStep + 37;
currentStepOutPin = currentStep + 21;
resetSteps();
}
void resetSteps() {
for (int h = 1; h < 17; h++){
stepStatus[h] = false;
}
nextStep = 0;
}I max4Live har jeg opsat en simpel patch som oversætter den serielle data til midi, samt generer en simpel ambience, som stiger i intensitet, alt efter hvor hurtigt magnetskiven drejes. Midi sendes videre til Ableton som står for resten af lydgenereringen.
En stor del af designprocessen bestod i hvordan jeg kunne gøre den intenderede interaktion tydelig for brugeren. Jeg lavede derfor en prototype, hvorefter jeg observerede en række folk bruge den. Dette gjorde det hurtigt tydeligt at interaktionen mellem magneterne og magnetskiven ikke var intuitiv, da den holder jeg havde designet til magneterne, ikke gjorde det tydeligt at de skulle placeres vertikalt i skiven. For at fikse dette, designede jeg en ny magnetholder, som spejlede hvordan magneterne sidder i magnetskiven, samt tilføjede pile som peger mod skiven.
Jeg valgte i denne process også at reprogrammere sequencerens logik, til det som jeg beskrev tidligere i indlægget. Dette gjorde jeg da jeg igennem testprocessen oplevede at den tidligere logik ikke producerede spændende melodiske forløb.
Igennem arbejdet med projektet lærte jeg en hel del om både programmering, 3d print, kredsløbsdesign, men også omkring designprocesser og observation. Det blev meget tydeligt for mig hvordan man igennem kontinuerlig test kan forbedre et produkt, og gøre den intenderede interaktion mere tydelig. Overordnet er jeg rigtig tilfreds med projektet, og føler at jeg på kort tid formåede at skabe et finpudset produkt.
Nedenunder ses en video af sequenceren i brug:
Kolding Contemporary er en interaktiv lydinstallation for 2 personer. Installationen foregår i en opstillet museumudstilling, og har til mål at udforske og udfordre de normer, som er forbundet med forskellige museumsformer.
Hver person får en audioguide som leder dem rundt i udstillingen. De to personer vil naturligt tro at de hører den samme guide, men i virkeligheden får de forskellige ting at vide. Person 1 får en lydguide som man ville opleve det på et traditionelt kunstmuseum, hvor man forholder sig passivt til kunsten, mens person 2 får en lydguide som opfodrer dem til at være interaktiv med kunsten. Som følge af dette får de vidt forskellige instrukser, hvilket vil skabe en spænding mellem de to personer.
Oplevelsen består af 4 stationer, som har til formål langsomt at øge skellet imellem de to tilgangsmåder. Jeg vil her gennemgå hvad de forskellige stationer består af, samt hvilken handling personen med den interaktive lydguide bliver bedt om at gøre. Herunder ses en video hvor to personer gennemgår oplevelsen. Her har vi lagt den passive lydguide i venstre kanal, og den interaktive i højre. På den måde kan man danne sig et overblik over hvordan de to lydspor afviger fra hinanden.
Første station består af to malerier, hvor den interaktive bliver bedt om at mærke overfladen på maleriet.
Anden station består af et billede i ramme, som hænger skævt på væggen, her bliver den interaktive bedt om at rette på rammen.
Den tredje station er et hvidt papir med en enkelt streg, hvorpå der hænger en sort tusch i en snor. Her bliver den interaktive lydguide bedt om at tegne endnu en streg på papiret.
Den sidste station består af en statue på en pedestal. Her bliver den interaktive bedt om først at justere på halsen, og dernæst at tage statuen, da museet ikke fortjener at have den. Oplevelsen slutter når statuen bliver løftet, hvilket aktiverer en alarm i rummet.
En af mine primære opgaver på dette projekt var den tekniske afvikling. Det var lidt kompliceret, da vi havde to lydfiler som synkroniseret skulle spilles til to forskellige høretelefoner. Vi havde opsat et system hvor man via en webbrowser kunne afspille lydfilerne på to mobiltelefoner vha. programmet Macrodroid. Dette virkede dog ikke pålideligt nok, og vi valgte derfor den simple løsning, som var at have en af os til manuelt at starte de to lydfiler på mobilerne.
For at afslutte oplevelsen skulle vi have en alarm som blev aktiveret af at statuen blev løftet. Dette løste vi vha. en Light dependent resistor koplet til en Arduino. Ved at stille statuen oven på LDR’en kunne vi vha. den mængde lys, den opfangede, afgøre hvorvidt statuen var blevet løftet. Arduinoen sendte så et midisignal til Ableton, som spillede vores alarmlyd ud af et par højtalere gemt under pedestalen. Midisignalet aktiverede samtidigt en macro i programmet “KeyboardMaestro”, som vha. “Macrodroid” sendte en besked til telefonerne om at de skulle spille en lydfil, som bad de deltagende om at forlade lokalet.
Hvis vi havde haft flere midler, ville vi gerne have styret lyden centralt fra en computer og brugt et trådløst in ear-system. Det havde givet os flere muligheder pga. den helt faste synkronisering.
Projektet kulminerede i en fremvisningsdag, hvor vi havde mange forskellige folk igennem. Oplevelsen fungerede efter hensigten, og folk reagerede rigtig positivt på den. Først i forbindelse med fremvisningen blev vi opmærksomme på hvor meget de to deltageres indbyrdes forhold havde indflydelse på deres adfærd under oplevelsen. Dette blev tydeligst afspejlet i hvor hurtigt personen med den interaktive lydguide var til at gøre de ting, de blev bedt om.
Arbejdet med projektet lærte mig en masse om at designe lydoplevelser til fysiske steder, samt hvilke tekniske løsninger man kan lave. Det har desuden givet mig blod på tanden til at eksperimentere mere med dette i fremtiden.